En hundehvalp er ligesom en baby, og der er derfor vigtigt, at den får tryghed, mad og søvn. Den lille hundehvalp sover meget i løbet af den første tid, og I skal derfor give den de bedste rammer, så den får en god søvn.

Det er vigtigt, at I laver en plan, der passer ind i jeres hverdag, så hvalpen får en struktureret hverdag. Desuden har hvalpen brug for kærlighed og tryghed fra dag et af. Når hunden har fået sovet og føler sig tryg, er den klar til at gå på eventyr og udforske verden.  

Lav en plan

Det kan være en god idé at lave en plan, inden hundehvalpen ankommer. Det er vigtigt, at hunden får en god søvn. I kan derfor gå igennem huset og finde steder, hvor der er mindst støj. Måske er der børn til stede, som kan finde på at larme en gang imellem. Det er derfor vigtigt at finde et stille og roligt sted, hvor hunden kan få lov til at sove. I kan også finde mere end ét sted rundt omkring i huset, hvor hunden kan få lov til at være i fred og ro. På den måde sikrer I jer, at hvalpen får den nødvendige søvn.

Når I har udset de bedste steder i huset, kan I placere kurven der, hvor hvalpen skal sove. På den måde flytter hvalpen ind i et trygt hjem, hvor der allerede er gjort klar til den. Hvalpen flytter ind i helt nye rammer, og det er derfor vigtigt, at den føler sig tryg i sine omgivelser. Hvalpen kan eventuelt sove med et stykke legetøj fra det første hjem. Det vil dufte af de gamle omgivelser og dermed skabe tryghed.

hvalp

En struktureret hverdag

Det er vigtigt, at hvalpen får en struktureret hverdag. I kan lave en bestemt plan for, hvornår den skal sove, spise, lege og tisse. Dermed lærer hvalpen også, hvornår det er tid til at sove, og hvornår det er spisetid. De faste rutiner er med til at gøre hunden mere tryg, fordi den begynder at kunne se et mønster. Når hunden er tryg, har den også nemmere ved at falde til ro.

Det kan være en god idé at stimulere og aktivere hvalpen i løbet af dagen, så den har nemmere ved at falde til ro om aftenen. Hvalpen kan sove helt op til 18 timer, og derefter er den klar til at udforske den nye verden igen. 

Tryghed og kærlighed

Hvalpen har brug for tryghed, før den kan falde til ro. I løbet af dagen kan det derfor være en god idé at give hvalpen en godbid, hver gang den befinder sig i hundekurven. På den måde vil den begynde at forbinde hundekurven med tryghed. Det vil gøre det nemmere for den at falde til ro, når den skal sove. Det er altså vigtigt, at du giver hvalpen kærlighed og tryghed.

I starten kan det også være en god idé at lægge en madras ved siden af hundekurven, som du kan sove på. Det vil også være med til at gøre hunden mere tryg, når du sover i nærheden af den. Du kan også flytte hundekurven ind i soveværelset, så du hurtigt kan berolige hvalpen, hvis den begynder at blive urolig. Når hunden bliver ældre, kan du stille og roligt rykke hundekurven længere væk. Til sidst skulle hundekurven gerne stå, der hvor du ønsker det.